
"VI ønsker at opkvalificere ledere og sælgere i hele Skandinavien", var den enkle men omfattende opgave Air Liquide stillede den Stockholm baserede kursusvirksomhed Combinera. Med mange sælgere og ledere i både Sverige og Danmark, var det naturligt for Combinera at opsøge Asisco for at indlede et samarbejde om opgaven.
Behovet for udvikling af de to grupper var dels som en del af en generel opkvalificering, men også som resultat af et større og større samarbejde på tværs af landegrænser. Man ønskede at styrke interne netværk i organisationen, på samme tid som man uddannede ledere og sælgere.
Der blev udviklet to kurser: Sælger Udviklings Programmet og Leder Udviklings Programmet på hh. 5 og 7 dage. Både kurserne for sælgere og kurserne for ledere blev afholdt skiftevis i Sverige og Danmark, og på begge kurser deltog Air Liquides sælgere og ledere fra hele Skandinavien samtidigt. Combinera og Asisco leverede derfor kurset simultant på svensk og dansk.
Asisco havde tidligere med succes samarbejdet med Combinera i forbindelse med et lederudviklingsprogram for Green Cargo i Sverige og deres søsterorganisation i Danmark Raillion. Det var derfor naturligt at løse opgaven med Air Liquide i fællesskab.
Det samlede resultat for Air Liquide blev en stærkere salgsstyrke og lederne fik værktøjer til at håndtere ledelsesopgaven langt bedre. Den største gevinst var for Air Liquide at både ledere og sælgere kunne tale samme sprog, og at interne netværk blev styrket så Skandinaviske kunder kunne få en sammenhængende service.
"Samarbetet med Asisco gjorde det möjligt att leverera ett kraftfullt internationellt ledarskapsprogram för ett världsledande företag som Air Liquide med såväl framgång, kvalitet som engagemang". Lars Åhman, Combinera