
Coaching handler om at bringe dine personlige ressourcer i spil, du får løst problemer og bliver styrket i troen på dig selv og dine handlemulighder.
Du får værktøjer til at komme forbi personlige forhindringer og barrierer, uanset om de barrierer er relateret til mål eller problemer du oplever i dit arbejds- eller privatliv.
Gennem coaching lærer du noget nyt om dig selv, du lærer at forstå dig selv, baggrunden for dine udfordringer og hvordan du kommer videre.
Coachen er ikke specialist i dit liv (det er kun du) og kan som sådan ikke rådgive dig om hvad der er godt for dig. Coachen kan hjælpe dig til at se dit liv i nye perspektiver og give dig værktøjer, så du får nye valgmuligheder og måder at håndtere udfordringer på.
Coachen arbejder primært ved at stille spørgsmål. I forbindelse med visse problemstillinger, fx. stress, vil coachen også indtage en rådgivenede rolle. Læs mere om stresscoaching her.
Resultaterne af coaching kommer ikke fordi coaching er en mirakelkur. Resultaterne kommer fordi coachen stiller krav til dig om at tage ansvar for din situation og hjælper dig til at formulere de handlinger og nye tænkemåder der skal til for at du opnår det du ønsker.
Et væsentligt aspekt ved coaching er fortroligheden mellem dig og coachen. Fortroligheden styrkes af coachens tavshedpligt, som er en del af de etiske regler for en coach. Du kan læse mere om de etiske regler Asisco anvender her.
Ud over emner som stress, karrierudvikling og coachingen for nye ledere, er der ingen grænse for hvad et emne til coaching kan være. Emnerne deler sig i to overordnede kategorier: væk fra emner og henimod emner.
Her er nogle eksempler på væk fra emner: "jeg vil gerne holde op med at ryge", "jeg vil gerne tabe mig", "jeg vil gerne lære ikke at blive nervøs når jeg skal holde præsentationer", "jeg vil stoppe med altid at undervurdere mig selv", "Jeg vil holde op med at være bange for edderkopper/højder/flyvning".
Her er eksempler på henimod emner: "jeg vil gerne løbe et maraton og vil forberede mig mentalt", jeg vil gerne udvikle mig personligt så jeg kan bive leder", "jeg vil gerne udvikle min rolle som forælder/kæreste/ægtefælle".
I Asisco har vi altid haft en nær tilknytning til sportens verden og coacher elitesportsfolk så de står stærkt når de skal nå deres mål.